Neglebidning og neglepilleri efterlader ikke kun spor på neglene — det kan også påvirke selvtilliden og måden, man føler sig tilpas blandt andre mennesker.
For mange handler det ikke om en “dårlig vane”. Det kan være forbundet med stress, uro, perfektionisme, overstimulering eller behovet for at finde ro i kroppen.
Som neglebider eller neglepiller kender du sikkert følelsen af, at fingrene automatisk finder vej til munden eller begynder at pille — ofte uden at du lægger mærke til det.
Det handler sjældent om manglende viljestyrke. Og du er langt fra den eneste.
Hvorfor bidder eller piller man negle?
Neglebidning starter typisk i barndommen, og det menes at være delvist arveligt. Mange oplever, at intensiteten øges i stressede situationer, ved kedsomhed, uro eller angst — neglene er jo altid “lige ved hånden” til at aflaste.
Der kan være mange individuelle årsager til at bide eller pille negle, men for mange udvikler det sig med tiden til en automatisk og ubevidst stressrespons.
Nogle bider. Nogle piller. Mange gør begge dele. Fælles er ofte følelsen af midlertidig lettelse eller ro — også selvom man egentlig ønsker at stoppe med at bide negle.
Neglebidning & neglepilleri kan give permanente skader
At bide eller pille negle er ikke kun et kosmetisk problem.
Udover at huden omkring neglene kan blive øm og irriteret, kan det også skade vævet omkring neglen, øge risikoen for infektioner og i nogle tilfælde give permanente skader på neglen og neglevævet.
Gentagende neglebidning beskadiger vævet og kan få neglene til at vokse hurtigere — faktisk helt op til 20% hurtigere end normalt. Dette kan resultere i ujævne eller abnormt udseende negle.
Når fingrene ofte er i munden, udsættes neglene konstant for spyt. Spyt indeholder enzymer, som er lavet til at nedbryde mad — og de samme enzymer påvirker også dine negle negativt.
Kronisk neglebidning og neglepilleri kan i alvorlige tilfælde skabe permanente forandringer i både neglen og neglevævet.
Vigtig information
Ved tidsbestilling skal depositum af 150 kr. overføres til mobilepay 72684. Uden depositum indbetaling er tiden ikke gældende. (med mindre andet er aftalt). Depositum bliver fratrukket ved betaling af behandling. Ved afbud senere end 24 timer før behandling, returneres depositum ikke.
Afbud skal meldes senest 24 timer før behandling.